

Aalborg Open fra den gang til nu
Helt i starten
Spørger du den gængse danske discgolfer, om deres forhold til Aalborg Open, så vi de fleste nok kunne fortælle dig en anekdote eller to fra turneringen. Det skyldes, at vi i de flestes øjne altid har været her. Vi har siden 2007 hvert år haft en større turnering i Bundgårdsparken. Til og med 2015 var deltagerantallet til Aalborg Open ikke prangende, hvis man ser på nutidens standarder, men dengang var vi ikke så mange discgolfere, så 30-40 stykker var ganske fornuftigt. Ved DM i september 2015, fik vi vores første smagsprøve på, hvordan det var at have fuldt felt (dengang havde vi kun 18 huller). Det var vildt fedt, og selv om det var en hård omgang, så fik TD bevis for, at Aalborg Dinosaurs kunne løfte opgaven.
Hele oplevelsen i fokus
De følgende år blev der brugt masser af krudt på at optimere turnerings-konceptet. Vores filosofi var og er stadig, at man ikke skal gøre mere end at man kan gøre det hele godt. Vores fokus har primært været på tre ting: Banens stand, kvaliteten af maden og stemningen i turneringscentrum. Den sidste ting er vi ikke helt herre over, da det er deltagerne der skaber stemningen, men vi gør os meget umage med skabe rammerne til at den gode stemning opstår.
Mom, we made it!
I 2020 havde vi for første gang fuldt felt til Aalborg Open med 100 deltagere, hvilket var en kæmpe milepæl for os, og selv vi var lidt udfordret af Corona, så forløb det hele ganske godt. Året efter i 2021 var der mere normale tilstande og igen 100 deltagere. Anderledes var det dog, at det denne gang var en ny TD, der stod i spidsen, men som dem der var tilstede erfarede, så gjorde det faktisk ikke den store forskel.
Det vidner om to meget vigtige ting:
For det første har vi et bund solid turnerings koncept, hvor vi ikke gaber over for meget, og holder os til de tre vigtigste ting – banen, maden og stemningen.
For det andet så viser det, at det er ikke TD der afholder Aalborg Open – det er Aalborg Dinosaurs’ medlemmer. Hvert år er det flere og flere der hjælper til og tager ansvar for forskellige dele af arrangementet og når man kun har få opgaver, så har man en tendens til at owne hver af de opgaver. Det resulterer i, at deltagerne kommer til en turnering, hvor der er styr på tingene og måske endda er nusset lidt for detaljerne flere steder.
Hvad med AA022?
I 2022 skal du ikke forvente nye flashy tiltag, men du kan roligt forvente at få som minimum samme oplevelse, som du enten selv har oplevet tidligere eller har hørt om af dine disc golf buddies.
AALBORG OPEN
År | Antal spillere | MPO Vinder | FPO Vinder | Præmier (Pro) | TD |
---|---|---|---|---|---|
2008 | 20 | Karl-Johan Nybo | – | $ 1264 | Martin Vennevold |
2009 | 24 | Kristian Bengtsson | – | $ 488 | Arne Mejlholm |
2010 | 32 | Karl-Johan Nybo | Lena Brammer | $ 352 | Arne Mejlholm |
2012 | 32 | Kristian Spliid | Iben Blaabjerg | $ 326 | Martin B. Olsen |
2013 | 38 | Thomas Rasmussen | – | $ 513 | Kristian Engsig-Karup |
2014 | 38 | Thomas Rasmussen | Iben Blaabjerg | $ 294 | Arne Mejlholm |
2015 | 36 | Thomas Rasmussen | – | $ 225 | Kristian Engsig-Karup |
2016 | 57 | Martin Spliid | Lena Brammer | $ 663 | Kristian Engsig-Karup |
2017 | 60 | Martin Spliid | Iben Blaabjerg | $ 1170 | Kristian Engsig-Karup |
2018 | 68 | Thomas Rasmussen | Lydie Hellgren | $ 1176 | Kristian Engsig-Karup |
2019 | 77 | Kristian Spliid | Lydie Hellgren | $ 1612 | Kristian Engsig-Karup |
2020 | 100 | Martin Spliid | Lena Brammer | $ 2070 | Kristian Engsig-Karup |
2021 | 100 | Hjalte Jensen | Lena Brammer | $ 1843 | Jacob T. Jakobsen |
2022 | 97 | Martin Spliid | Lena Brammer | – | Kristian Engsig-Karup |
DANSK MESTERSKAB
År | Antal spillere | MPO Vinder | FPO Vinder | Præmier (Pro) | TD |
---|---|---|---|---|---|
2007 | 47 | Karl-Johan Nybo | Lydie Hellgren | $ 1350 | Dennis Dideriksen |
2011 | 79 | Karl-Johan Nybo | Alette Vissing | $ 2041 | Arne Mejlholm |
2015 | 89 | Karl-Johan Nybo | Alette Vissing | $ 1997 | Kristian Engsig-Karup |